Biotop 2. del - Tilrettelægge, gennemføre og evaluere 6 pædagogiske aktiviteter i uderum:

Definition på begrebet natur (Natur og miljø i pædagogisk øjemed s.24):

 En naturoplevelse er et sanseligt møde med omverdenen, hvor ens følelser og nysgerrighed    aktiveres på en særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, man er optaget af. 

Mennesket lever af naturen på den måde at sol, regn, jord og planter er med til at skaffe os føde.

          1. aktivitet) Besøgt Odense Zoo, hvor der var en ged der var drægtig, børnene skal tegne den.

                                           

Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag dette besøg og dette billede, det er først og fremmest mødet og kendskab med flere forskellige dyr. Iagttagelse på hvordan børnene evner at behandle dyr.  Målet er at give børnene en viden om, hvordan geder lever, hvordan de bor, hvad de spiser, hvordan de bliver drægtig og hvordan geder ser ud når de er små (billede 2). Snak om store og små dyr. Til slut kan børnene lave en tegning af den drægtige ged og tale om dagen og de oplevelser, børnene har fået. Få dem til at fortælle deres kendskab til små og store dyr.

                                                     Biotop tegning (venstre foto af geden):

      2. aktivitet) Indsamling/tage foto af store og små sten, samt måle og veje dem,                                                              og snakke om, hvad de kan bruges til.

       A)  Firkantet sten                                                                         B)  Rund sten

Børnene kan være med til at tegne på stenene, og de store sten kan bruges i akvarie, så fiskene svømmer i hule (som på billedet)

                                                                                  

          

Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal indsamle/indhente viden på forskellige former og størrelser på sten, og give børnene kendskab til størrelses forskellen på sten (lære dem begreberne "store" og "små" sten). Måle og veje stenene (de små), for til sidst at lave et æstetisk forløb, hvor børnene kan male på stenene og tage dem med hjem til deres forældre. Ligeledes besøge en dyreforretning med focus på dyr der lever i vand og se hvordan de bruger sten til dyrerne.

3. aktivitet) Indsamling af planter, snak om det indsamlede, farver og hvad det kan bruges til

   A) Mosebølle (BLÅ)

                              B) Hyben (RØD)                                                                 

C) Sodaurt (GRØN):   

D) Sodaurt (GUL):

Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal lære om planterne (de planter vi beskæftiger os med), planternes betydning, altså hvad de kan bruges til, lære farverne at kende, det er relevant for børn (4-6 årige) at vide hvad, man kan bruge planterne til, for at blive bevidste om naturen. Farver er generelt vigtige at vide/lære så de kan betegne, lære og genkende farver på blomster<> legetøj m.m. Billede C & D hvorfor samme plante kan have 2 forskellige farver, hvor/hvordan de begge 2 var plantet fra.

Målet er at give børnene et større kendskab til planterne, ved brug af sanserne (se, røre, smage og lugte) og derved eksperimentere med planterne. Bruge farvebegreberne, printe et billede ud i sort/hvid og male med farverne på tegningen og snakke/evaluere på aktiviteten.

  

4. aktivitet) Besøge "Tantes Have" med fokus på dyr og planter i vand.

                                     
                                              En stor skildpadde:

                                                                       

Guldfisken: 

                                           Plastikfisk (som jeg troede var en rigtig fisk)..... HA  HA

En meget flot og farverig fisk (jeg har glemt navnet på):

Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal se de forskellige dyr (fisk & skildpadder) der lever i vand, lære om, hvordan man holder fisk, hvad det kræver og hvad de spiser. Det er min opfattelse at børn elsker dyr og gerne vil lære dem at kende. Min datter på snart 3 år vil rigtig gerne holde fisk, hvilket hun også har prøvet. Der er også noget lære for børnene ift. følesansen, hvordan bløde dyr føles at røre ved (katte og kaniner), hvordan tørre dyr føles at røre ved (en skildpadde) og hvordan glatte dyr føles (fisk). Der er ligeledes en læring i at børnene skal tage ansvar for et dyr, behandle det med respekt og lære at have omsorg for et væsen.

5. aktivitet) Børnene skal FRIT have focus på det, der optager dem i naturen, indsamle/tage billeder af det valgte

                                               

A) Spor i sandet, hvor der på billede 1 illustrerer vådt sand, hvor der har løbet vand og lavet et spor (en revne fra vandet). Billede 2, som viser spor af det fineste tørre sand (spor op ad en bakke). Billede 3, hvor der er tydelige dyrespor fra en hund.   Billede 4, hvor der kan eksperimenteres med skoafprøvning i sandet,

Rådyr

Larve

Svamp

                                                                    Bille

Grandkogler

Muslingeskaller, grandkogler, siv, gren fra grankogletræet

                                                      

Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag indsamling af fri "natur", er at børnene selv får lov at bestemme, hvad de skal, og får en oplevelse, hvilket er en vigtig betingelse for læring. Deres opmærksomhed er størst, når de selv er aktivt handlendende, sansende og deltagende i deres fund. Min rolle vil være støttende og jeg vil dele barnets begejstring, når det møder en bille, et rådyr, en larve m.m. Jeg vil sætte mig på hug i børnenes øjenhøjde og opleve naturen med dem på deres betingelser, være nysgerrig, aktiv, interesseret, opmuntrende, inspirerende, medopdagende, eksperimenterende og undersøgende.
   Barnets udvikling fremmes af succes, og det får de ved selv at opdage dyr eller de planter, de er optaget af, og møder anerkendelse hos pædagogen og i dette tilfælde mig som studerende, dette er vigtigt så barnet kan bevare interessen, lysten og motivationen ift, at opdage og undersøge naturen. Børnene skaber læring udfra de ting de selv skaber, personalet kan iagttage og følge børnenes initiativer.
  
6. aktivitet) Lav en æstetisk aktivitet, hvor jeg sammen med børnene bygger en båd af siv

Den ene siv båd har ikke balance, så den kan holde sig oprejst

                                                                                                                      

Her med en let hånd holder den sig stående'

Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag den æstetiske aktivitet, er at være kreativ  i børnehøjde med naturens redskaber. Jeg kan med min personlighed være åben overfor nye udfordringer og ideer (denne sivbåd), der kan medvirke til at børnene får en varieret, alsidig og positiv oplevelser, og ved at vi er i "flow" omkring den æstetiske aktivitet, har vi fokus på det fælles tredje = processen omkring sivbåden.

Jeg kan iagttage børnene, hvor gode de er til at se og lytte til, hvad jeg gør, hvordan deres interesse, initiativ, engagement, handlelyst og finmotorik er, når de bygger båden. Jeg kan lære dem lidt efter lidt  at blive gode til at observere. Jeg vil reagere på børnenes kommentarer, spørgsmål og glædesudbrud. Ros dem i deres proces og lyt til det, de fortæller om deres proces, produkt og oplevelser.

Hvorfor er natur og didaktik vigtig??

Det er vigtigt at børnene får nogle glade og positive oplevelser, der kan udvikle deres forhold til naturen, så de kommer til at holde af den. Udemiljø giver mindre støj (åben himmel) og er mindre stressbelastet (mere plads og frirum). Det kan være at høre vinden suse i trætoppene og se kornet bevæge sig i vinden (sansemæssige oplevelser), det kan være at bygge hule i skoven med sine venner (opbygge sociale relationer), kravle på træstubber (styrke motorikken/få kropslige erfaringer) spise madpakker i skoven, lede efter dyr i den rådne træstamme, gemme sig i skoven og lege fange, fange fisk, rense og spise den, snitte en pind (tale om filmen Emil fra Lønneberg).  Desuden er læren omkring miljøet vigtig, hvordan man håndterer affald og spildevand, så man værner bedst om naturen. 

             I henhold til "Lov om social service" skal børnene have en mulighed for at udforske deres                 omgivelser og have forståelse for samspillet med naturen. Der skal udarbejdes pædagogiske             læreplaner, som sikrer kendskab til naturen og dens fænomener. Den pædagogiske læreplan             sikrer børns læring og udvikling ud fra 6 læreplanstemaer: 

                                                 

                           1) barnets alsidige personlige udvikling                                                                                                 2) sociale kompetencer

                            3) sprog

                            4) krop og bevægelse

                            5) naturen og naturfænomener

                            6) kulturelle udtryksformer og værdier                                                             

                                                                   

          Didaktik handler om at undervise og reflektere over mål, indhold og metoder. Dvs.

          min planlægning af læring, hvad (dannelse, faglighed og læreplan), hvor der reflekteres                    over teori og praksis med særlig fokus på formål, mål, indhold, metoder, dokumentation og               evaluering. hvordan (rammer, samværdsformer og undervisningsmetoder) Den læring         

         skal gives videre til   barnet. 

Pædagogens didaktiske kompetence vil sige evne/kunnen, hvad skal barnet lære f.eks. udfra pædagogisk aktivitet "at være i skoven" og hvordan via læringsstile, skal barnet lære at begå sig og hvorfor, hvad vil jeg have ud af det her vil jeg gøre brug af smitte-modellen som er en cirkulær didaktisk model).

Smitte-model: "at være ude i naturen". Hvad vil jeg opnå med børnene ved at være ude. De er ude i naturen og får frisk luft, nye imput, nye dufte, nye lyde andre muligheder for fri leg, de får frit spil i uderum til at eksperimentere med deres kunnen og evne, de får mulighed for at bruge naturens materialer i deres leg, får brugt deres sanser ved at røre ved sandet. På træstubben får de lov at balancere og kravle, hvilket styrker deres motoriske og kropslige færdigheder. Aktiviteten skal have til formål at børnene bliver bedre til og bidrager til deres læring. 

           

             

En dag på stranden, hvor jeg har fået bredere kendskab om dyr, sten og planter under vand

Biotop - viden om natur og naturfænomener

Skitse over biotop set fra oven med indtegnede punkter som, å, vand, åkander, siv, græs, grus sti, træer, buske, trappe, huse og ænder

Billedet taget fra den ene side af Volden (stedet er Fredericia Vold ud mod Jernbanegade)

Dato: d.31/8'15 kl. 9.15

Jeg stod 10-15 minutter og tog billeder og iagttog naturen, fugle og ænder, jeg var særlig opmærksom på fuglene og ændernes adfærd, da jeg stoppede op og iagttog dem. De kom svømmende hen imod mig og kravlede op på land hen imod mig, som havde jeg noget mad med til dem.

Billede taget oppefra, en anden side af volden (Nr. Voldgade siden på højre side)

(Billedet er taget fra et hæfte)

En dag ved stranden, hvor min datter og jeg (ved stranden og på vejen dertil) fandt 10 dyr og 10 planter. Billedet demonstrerer hvilke remedier der blev brugt. Dørslag (si), spaghettiske og pølsetang er formentlig ikke det meste brugte udstyr når der skal fanges fisk og krapper, men til stor overraskelse blev følgende dyr fanget:

Den første fangst var en lille krabbe, kønnet ved jeg ikke, da jeg i virkeligheden er skrækslagen for krabber og derfor ikke tør røre ved den, men krabben var lille på størrelse med en 5 krone. 

Billede 1) Krappen:

Billedet illustrerer hvordan man kan se kønnet på krabben. Krappen skifter hud mange gange, mens de vokser, omkring 20 gange i deres liv.

Følgende, har jeg fundet frem til at det er en pungreje. den er brun, 2,5 cm lang og delvis gennemsigtig. De er føde for mange fisk og hvaler.

Billede 2) Pungrejen:

Her ses den i en lille spand

Så var der følgende lille fyr, som det ikke er lykkedes at finde nogle oplysninger på. Den var 2 mm x 5 mm og svømmede rundt sammen med en anden slags og pungrejen

Billede 3) Ukendt fisk:

Så var der disse 2 sandsnegle, 3 cm høj skal med kort, topformet spir, de yngler om foråret og ægkapslerne lægges frit i vandet og larverne er fritsvømmende

Billede 4) Sandsnegle:

Af andre snegle fandt vi en havesnegl, som er en af de mest almindeligste snegle. Når man rørte ved den, krøb den ind i sit hus, når der var "fri bane", kom den ud af sit hus og kravlede lystigt og nysgerrig rundt i græsset. 

Billede 5) lille boresnegl:

                          Her ses den på vej ind i sit skjold, efter at min datter rørte ved den

                                     Her ses den nysgerrig i flow kravlende rundt i græsset

Vi fik også et billede af en tissemyre, og det var nok det sværeste billede at få taget, for den løber "ædermame" hurtigt den lille lort.  Der findes omkring 10-100 milliarder myrer 

Billede 6) Tissemyre:

Spyfluen skal man være særlig opmærksom på ift. madvarer, den lægger ofte æg på bl. a. kød, som inden 1 døgn udvikler sig til maddiker og derved overføre sygdomsfremkaldende bakterier.

Billede 7) Spyflue: 

Bænkebidderen trives bedst på mørke, fugtige steder (under sten, løv, rådne træer eller i udehuse). Huden er ikke vandtæt og tåler derfor ikke udtørring. Dens kendetegn, når den bliver bange eller forstyrret, er at den ruller sig sammen som en kugle (kuglebænkebidder), dette fik vi også bekræftet da vi mødte en (se næste billede).

Billede 8) Bænkebidder:

Denne slimede snegl, var "ulækker" synes min datter....ENIG!! 

Der findes ca. 100 forskellige danske sneglearter, og deres slim skal de bruge for at glide fremad, den har derfor brug for at være i kølige og fugtige omgivelser.

Hullet man kan se på højre side af sneglen er dens lunge, snegle er tvekønnede og bærer både æg og sædceller inden i sig

Billede 9) Spædsnegl:

Bier, billedet er taget i Åbenrå på skolen. 

Bien lever af nektar og pollen samt af honningdug fra bladlus. Bierne opbevarer nektarren i kroen, som er en pose på biernes tarm. Nektaren gylpes op til en anden bi, som giver den videre til den næste osv. Til sidst blandes det med pollen og er nu blevet til honning. Der findes ca. 220 arter i DK. Et samfund med 50.000 arbejdere kan indsamle ca. 3 kg honning om dagen

 og i gennemsnit 25 kg på en sommer.

                                        PLANTEFOTO FRA DEN PÅGÆLDENDE DAG:
Brændenælde er kendetegnet på at den brænder på ens hud, den har friske skud i april og maj og kan bruges til madlavning til f.eks. suppe, pandekager, saft og the m.m. De er rige på vitaminer og mineraler.
                                                                  Billede 1) Brændenælde:

Mælkebøtte blade, planten omfatter flere end 100 forskellige arter, og der er stor variation af bladende (hvilket ses på næste billede). Børnene er meget optagede af de helt hvide støvagtige mælkebøtter som de kan puste og følge de svæver væk (Se billede) 

Billede 2) Mælkebøtte:

        Mælkebøtten er også kendt for sin smukke gule blomst, som er meget brugt for bien

 Følgende blomster har jeg ikke kunne finde navn eller oplysninger på (de er fundet på en skråning på vej ned mod stranden):

Billede 3) Elm:

Billede 4) Ahorn: 

                                      
                                                                   
                                                                       Billede 5) Rejnfan :

                                                                      Billede 6) Sankt Hans Urt
                                                                    (kan spises/bruges i en salat):

                                      
                     
                                                                        Billede 7) Djævelsbid: 

 Billede 8) potentil:

 De næste 2 billeder er blæretang, som er brumlig med tydelig stillede flydebærer. Skudspidserne indeholder indsænkede frugtlegemer, som producerer kønsceller. De er plukket i vandkanten på stenen ved badebroen.

                                                                 Billede 9) Tang:

                                      
                                      

Planten er en bred, tæt, langsomvoksende busk, som bliver ca. 1 meter høj. Den har mørkrosa blomster og purpuragtige blade, plantes i juni-juli måned i næringsrig veldrænet jord. 

Billede 10) Weigela Florida ´Alexandra´ 

                                      

AFSLUTNING:
Formålet med at inddrage børn i naturen og undersøge dyr og planter er at give børn et forhold og kendskab til dyr og planter. Give dem en større naturforståelse og udvikling af sanser (hvor de kan røre, smage, dufte og lytte) og samtid prøve grænser af. Det fremmer ligeledes udvikling af deres sociale kompetencer, ved at være flere børn med på tur og samarbejde om aktiviteten.
Naturen kan være en bred og spændende rammen for pædagogisk arbejde og give en masse vigtige læreprocesser. Men hele tiden skal læringen være i børnehøjde dvs. i niveau, hvor børnene kan være med.

Didaktiske overvejelser, man bør have med i arbejdet med børn er:
- Hvilke mål er der med aktiviteten, hvilken udvikling og dannelse forventes der af børnene.
- Hvilke forudsætninger og rammer sættes der op (hvordan/planlægning).
- Hvilke metoder, form og indhold tænkes der med aktiviteten.
- Evaluere forløbet og evt. korrigere pædagogisk praksis.
- Begrund og reflekter valgene.

EVALUERING:
Man kan have til formål at evaluere på denne aktivitetet, ved at få børnene til at udtrykke sig æstetisk. De kan tegne dyr og planter, de kan af ler forme/lave dyr, de kan klippe/lave blade af pap, de kan også indsamle dyr og opbevare/passe dem i et akvarie og låne bøger om pasning af dem, og lære/give børn et ansvar i "hvordan holder man dyr".