onsdag den 9. september 2015

Biotop 2. del - Tilrettelægge, gennemføre og evaluere 6 pædagogiske aktiviteter i uderum:

Definition på begrebet natur (Natur og miljø i pædagogisk øjemed s.24):


 En naturoplevelse er et sanseligt møde med omverdenen, hvor ens følelser og nysgerrighed    aktiveres på en særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, man er optaget af. 

Mennesket lever af naturen på den måde at sol, regn, jord og planter er med til at skaffe os føde.




          1. aktivitet) Besøgt Odense Zoo, hvor der var en ged der var drægtig, børnene skal tegne den.

                                           


Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag dette besøg og dette billede, det er først og fremmest mødet og kendskab med flere forskellige dyr. Iagttagelse på hvordan børnene evner at behandle dyr.  Målet er at give børnene en viden om, hvordan geder lever, hvordan de bor, hvad de spiser, hvordan de bliver drægtig og hvordan geder ser ud når de er små (billede 2). Snak om store og små dyr. Til slut kan børnene lave en tegning af den drægtige ged og tale om dagen og de oplevelser, børnene har fået. Få dem til at fortælle deres kendskab til små og store dyr.

                                                     Biotop tegning (venstre foto af geden):


      2. aktivitet) Indsamling/tage foto af store og små sten, samt måle og veje dem,                                                              og snakke om, hvad de kan bruges til.



       A)  Firkantet sten                                                                         B)  Rund sten


Børnene kan være med til at tegne på stenene, og de store sten kan bruges i akvarie, så fiskene svømmer i hule (som på billedet)
                                                                                  

          
Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal indsamle/indhente viden på forskellige former og størrelser på sten, og give børnene kendskab til størrelses forskellen på sten (lære dem begreberne "store" og "små" sten). Måle og veje stenene (de små), for til sidst at lave et æstetisk forløb, hvor børnene kan male på stenene og tage dem med hjem til deres forældre. Ligeledes besøge en dyreforretning med focus på dyr der lever i vand og se hvordan de bruger sten til dyrerne.

3. aktivitet) Indsamling af planter, snak om det indsamlede, farver og hvad det kan bruges til

   A) Mosebølle (BLÅ)

                              B) Hyben (RØD)                                                                 

C) Sodaurt (GRØN):   

D) Sodaurt (GUL):


Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal lære om planterne (de planter vi beskæftiger os med), planternes betydning, altså hvad de kan bruges til, lære farverne at kende, det er relevant for børn (4-6 årige) at vide hvad, man kan bruge planterne til, for at blive bevidste om naturen. Farver er generelt vigtige at vide/lære så de kan betegne, lære og genkende farver på blomster<> legetøj m.m. Billede C & D hvorfor samme plante kan have 2 forskellige farver, hvor/hvordan de begge 2 var plantet fra.

Målet er at give børnene et større kendskab til planterne, ved brug af sanserne (se, røre, smage og lugte) og derved eksperimentere med planterne. Bruge farvebegreberne, printe et billede ud i sort/hvid og male med farverne på tegningen og snakke/evaluere på aktiviteten.

  



4. aktivitet) Besøge "Tantes Have" med fokus på dyr og planter i vand.

                                     
                                              En stor skildpadde:



                                                                       


Guldfisken: 


                                           Plastikfisk (som jeg troede var en rigtig fisk)..... HA  HA


En meget flot og farverig fisk (jeg har glemt navnet på):


Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal se de forskellige dyr (fisk & skildpadder) der lever i vand, lære om, hvordan man holder fisk, hvad det kræver og hvad de spiser. Det er min opfattelse at børn elsker dyr og gerne vil lære dem at kende. Min datter på snart 3 år vil rigtig gerne holde fisk, hvilket hun også har prøvet. Der er også noget lære for børnene ift. følesansen, hvordan bløde dyr føles at røre ved (katte og kaniner), hvordan tørre dyr føles at røre ved (en skildpadde) og hvordan glatte dyr føles (fisk). Der er ligeledes en læring i at børnene skal tage ansvar for et dyr, behandle det med respekt og lære at have omsorg for et væsen.

5. aktivitet) Børnene skal FRIT have focus på det, der optager dem i naturen, indsamle/tage billeder af det valgte




                                               

A) Spor i sandet, hvor der på billede 1 illustrerer vådt sand, hvor der har løbet vand og lavet et spor (en revne fra vandet). Billede 2, som viser spor af det fineste tørre sand (spor op ad en bakke). Billede 3, hvor der er tydelige dyrespor fra en hund.   Billede 4, hvor der kan eksperimenteres med skoafprøvning i sandet,



Rådyr
Larve

Svamp


                                                                    Bille

Grandkogler

Muslingeskaller, grandkogler, siv, gren fra grankogletræet
                                                      
Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag indsamling af fri "natur", er at børnene selv får lov at bestemme, hvad de skal, og får en oplevelse, hvilket er en vigtig betingelse for læring. Deres opmærksomhed er størst, når de selv er aktivt handlendende, sansende og deltagende i deres fund. Min rolle vil være støttende og jeg vil dele barnets begejstring, når det møder en bille, et rådyr, en larve m.m. Jeg vil sætte mig på hug i børnenes øjenhøjde og opleve naturen med dem på deres betingelser, være nysgerrig, aktiv, interesseret, opmuntrende, inspirerende, medopdagende, eksperimenterende og undersøgende.
   Barnets udvikling fremmes af succes, og det får de ved selv at opdage dyr eller de planter, de er optaget af, og møder anerkendelse hos pædagogen og i dette tilfælde mig som studerende, dette er vigtigt så barnet kan bevare interessen, lysten og motivationen ift, at opdage og undersøge naturen. Børnene skaber læring udfra de ting de selv skaber, personalet kan iagttage og følge børnenes initiativer.
  
6. aktivitet) Lav en æstetisk aktivitet, hvor jeg sammen med børnene bygger en båd af siv


Den ene siv båd har ikke balance, så den kan holde sig oprejst





                                                                                                                      
Her med en let hånd holder den sig stående'


Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag den æstetiske aktivitet, er at være kreativ  i børnehøjde med naturens redskaber. Jeg kan med min personlighed være åben overfor nye udfordringer og ideer (denne sivbåd), der kan medvirke til at børnene får en varieret, alsidig og positiv oplevelser, og ved at vi er i "flow" omkring den æstetiske aktivitet, har vi fokus på det fælles tredje = processen omkring sivbåden.

Jeg kan iagttage børnene, hvor gode de er til at se og lytte til, hvad jeg gør, hvordan deres interesse, initiativ, engagement, handlelyst og finmotorik er, når de bygger båden. Jeg kan lære dem lidt efter lidt  at blive gode til at observere. Jeg vil reagere på børnenes kommentarer, spørgsmål og glædesudbrud. Ros dem i deres proces og lyt til det, de fortæller om deres proces, produkt og oplevelser.


Hvorfor er natur og didaktik vigtig??

Det er vigtigt at børnene får nogle glade og positive oplevelser, der kan udvikle deres forhold til naturen, så de kommer til at holde af den. Udemiljø giver mindre støj (åben himmel) og er mindre stressbelastet (mere plads og frirum). Det kan være at høre vinden suse i trætoppene og se kornet bevæge sig i vinden (sansemæssige oplevelser), det kan være at bygge hule i skoven med sine venner (opbygge sociale relationer), kravle på træstubber (styrke motorikken/få kropslige erfaringer) spise madpakker i skoven, lede efter dyr i den rådne træstamme, gemme sig i skoven og lege fange, fange fisk, rense og spise den, snitte en pind (tale om filmen Emil fra Lønneberg).  Desuden er læren omkring miljøet vigtig, hvordan man håndterer affald og spildevand, så man værner bedst om naturen. 

             I henhold til "Lov om social service" skal børnene have en mulighed for at udforske deres                 omgivelser og have forståelse for samspillet med naturen. Der skal udarbejdes pædagogiske             læreplaner, som sikrer kendskab til naturen og dens fænomener. Den pædagogiske læreplan             sikrer børns læring og udvikling ud fra 6 læreplanstemaer: 
                                                 
                           1) barnets alsidige personlige udvikling                                                                                                 2) sociale kompetencer
                            3) sprog
                            4) krop og bevægelse
                            5) naturen og naturfænomener
                            6) kulturelle udtryksformer og værdier                                                             

                                                                   
          Didaktik handler om at undervise og reflektere over mål, indhold og metoder. Dvs.
          min planlægning af læring, hvad (dannelse, faglighed og læreplan), hvor der reflekteres                    over teori og praksis med særlig fokus på formål, mål, indhold, metoder, dokumentation og               evaluering. hvordan (rammer, samværdsformer og undervisningsmetoder) Den læring         
         skal gives videre til   barnet. 
Pædagogens didaktiske kompetence vil sige evne/kunnen, hvad skal barnet lære f.eks. udfra pædagogisk aktivitet "at være i skoven" og hvordan via læringsstile, skal barnet lære at begå sig og hvorfor, hvad vil jeg have ud af det her vil jeg gøre brug af smitte-modellen som er en cirkulær didaktisk model).
Smitte-model: "at være ude i naturen". Hvad vil jeg opnå med børnene ved at være ude. De er ude i naturen og får frisk luft, nye imput, nye dufte, nye lyde andre muligheder for fri leg, de får frit spil i uderum til at eksperimentere med deres kunnen og evne, de får mulighed for at bruge naturens materialer i deres leg, får brugt deres sanser ved at røre ved sandet. På træstubben får de lov at balancere og kravle, hvilket styrker deres motoriske og kropslige færdigheder. Aktiviteten skal have til formål at børnene bliver bedre til og bidrager til deres læring. 


           
             











3 kommentarer:

  1. 1. aktivitet - den drægtige ged: Du skriver - " Målet er at give børnene en viden om, hvordan geder lever, hvordan de bor, hvad de spiser, hvordan de bliver drægtig og hvordan geder ser ud når de er små (billede 2). Snak om store og små dyr". Det vil være relevant at du forholder dig til zoologiske haver - hvad kan de i forhold til mulighed for at møde dyr tæt på? Brug 'Er dyr til børn - er børn til dyr' (Litteratur til dyreholdet). Du skriver 'give børn en viden' - hvilke tanker gør du dig om hvordan børn lærer? Hvilket syn på læring ligger bag? Brug grundbogen :-)

    SvarSlet
  2. 2. aktivitet - sten. Du skriver "børnene skal indsamle/indhente viden på forskellige former og størrelser på sten, og give børnene kendskab til størrelses forskellen på sten (lære dem begreberne "store" og "små" sten). Måle og veje stenene (de små)" - jeg tænker at du i denne aktivitet skal have et tydeligere naturfagligt fokus. Tag til stranden og indsaml en mængde sten og prøv at arbejde med forskellige former for kategoriseringer - dette kunne være former, farver, størrelse - for på sigt at kunne bestemme de forskellige stenarter. Du skriver ikke hvor gamle børnene er, det vil være relevant at forholde sig til dette i forhold hvilken lovgivning der er gældende og hvilke mål for deres læring, det er relevant at opstille. Du skal underbygge dine overvejelser med henvisning til eksempelvis en af grundbøgerne.
    I natur- miljø og udeliv er det ikke relevant at arbejde med at male sten (som i VNT)...

    SvarSlet
  3. 3. aktivitet - "Indsamling af planter, snak om det indsamlede, farver og hvad det kan bruges til" Hvorfor er dette relevant? Hvilken målgruppe?
    "børnene skal lære om planterne" - hvad forestiller du dig de skal lære?, "planternes betydning" - hvad er planternes betydning? tænker du på de konkrete 3 i din aktivitet eller planter generelt? hvordan tænker du de skal lære dette?
    "hvad de kan bruges til" - begrund hvorfor - og bekriv og afprøv planternes anvendelse
    "lære farverne at kende" - dette mål forvirrer mig, da dette rammer en helt anden målgruppe end de ovenstående mål. Det vil således være relevant at det er tydeligt hvilken målgruppe du arbejder med. Alt i alt tænker jeg at denne aktivitet kan foldes meget mere ud. Og som de to foregående skal du inddrage relevant litteratur.
    Nu har jeg kommenteret på 3 af dine aktiviteter - jeg håber, det er mere tydeligt hvad det er vi efterspørger :-)

    SvarSlet