Biotop - viden om natur og naturfænomener

Skitse over biotop set fra oven med indtegnede punkter som, å, vand, åkander, siv, græs, grus sti, træer, buske, trappe, huse og ænder

Billedet taget fra den ene side af Volden (stedet er Fredericia Vold ud mod Jernbanegade)

Dato: d.31/8'15 kl. 9.15

Jeg stod 10-15 minutter og tog billeder og iagttog naturen, fugle og ænder, jeg var særlig opmærksom på fuglene og ændernes adfærd, da jeg stoppede op og iagttog dem. De kom svømmende hen imod mig og kravlede op på land hen imod mig, som havde jeg noget mad med til dem.

Billede taget oppefra, en anden side af volden (Nr. Voldgade siden på højre side)

(Billedet er taget fra et hæfte)

En dag ved stranden, hvor min datter og jeg (ved stranden og på vejen dertil) fandt 10 dyr og 10 planter. Billedet demonstrerer hvilke remedier der blev brugt. Dørslag (si), spaghettiske og pølsetang er formentlig ikke det meste brugte udstyr når der skal fanges fisk og krapper, men til stor overraskelse blev følgende dyr fanget:

Den første fangst var en lille krabbe, kønnet ved jeg ikke, da jeg i virkeligheden er skrækslagen for krabber og derfor ikke tør røre ved den, men krabben var lille på størrelse med en 5 krone. 

Billede 1) Krappen:

Billedet illustrerer hvordan man kan se kønnet på krabben. Krappen skifter hud mange gange, mens de vokser, omkring 20 gange i deres liv.

Følgende, har jeg fundet frem til at det er en pungreje. den er brun, 2,5 cm lang og delvis gennemsigtig. De er føde for mange fisk og hvaler.

Billede 2) Pungrejen:

Her ses den i en lille spand

Så var der følgende lille fyr, som det ikke er lykkedes at finde nogle oplysninger på. Den var 2 mm x 5 mm og svømmede rundt sammen med en anden slags og pungrejen

Billede 3) Ukendt fisk:

Så var der disse 2 sandsnegle, 3 cm høj skal med kort, topformet spir, de yngler om foråret og ægkapslerne lægges frit i vandet og larverne er fritsvømmende

Billede 4) Sandsnegle:

Af andre snegle fandt vi en havesnegl, som er en af de mest almindeligste snegle. Når man rørte ved den, krøb den ind i sit hus, når der var "fri bane", kom den ud af sit hus og kravlede lystigt og nysgerrig rundt i græsset. 

Billede 5) lille boresnegl:

                          Her ses den på vej ind i sit skjold, efter at min datter rørte ved den

                                     Her ses den nysgerrig i flow kravlende rundt i græsset

Vi fik også et billede af en tissemyre, og det var nok det sværeste billede at få taget, for den løber "ædermame" hurtigt den lille lort.  Der findes omkring 10-100 milliarder myrer 

Billede 6) Tissemyre:

Spyfluen skal man være særlig opmærksom på ift. madvarer, den lægger ofte æg på bl. a. kød, som inden 1 døgn udvikler sig til maddiker og derved overføre sygdomsfremkaldende bakterier.

Billede 7) Spyflue: 

Bænkebidderen trives bedst på mørke, fugtige steder (under sten, løv, rådne træer eller i udehuse). Huden er ikke vandtæt og tåler derfor ikke udtørring. Dens kendetegn, når den bliver bange eller forstyrret, er at den ruller sig sammen som en kugle (kuglebænkebidder), dette fik vi også bekræftet da vi mødte en (se næste billede).

Billede 8) Bænkebidder:

Denne slimede snegl, var "ulækker" synes min datter....ENIG!! 

Der findes ca. 100 forskellige danske sneglearter, og deres slim skal de bruge for at glide fremad, den har derfor brug for at være i kølige og fugtige omgivelser.

Hullet man kan se på højre side af sneglen er dens lunge, snegle er tvekønnede og bærer både æg og sædceller inden i sig

Billede 9) Spædsnegl:

Bier, billedet er taget i Åbenrå på skolen. 

Bien lever af nektar og pollen samt af honningdug fra bladlus. Bierne opbevarer nektarren i kroen, som er en pose på biernes tarm. Nektaren gylpes op til en anden bi, som giver den videre til den næste osv. Til sidst blandes det med pollen og er nu blevet til honning. Der findes ca. 220 arter i DK. Et samfund med 50.000 arbejdere kan indsamle ca. 3 kg honning om dagen

 og i gennemsnit 25 kg på en sommer.

                                        PLANTEFOTO FRA DEN PÅGÆLDENDE DAG:
Brændenælde er kendetegnet på at den brænder på ens hud, den har friske skud i april og maj og kan bruges til madlavning til f.eks. suppe, pandekager, saft og the m.m. De er rige på vitaminer og mineraler.
                                                                  Billede 1) Brændenælde:

Mælkebøtte blade, planten omfatter flere end 100 forskellige arter, og der er stor variation af bladende (hvilket ses på næste billede). Børnene er meget optagede af de helt hvide støvagtige mælkebøtter som de kan puste og følge de svæver væk (Se billede) 

Billede 2) Mælkebøtte:

        Mælkebøtten er også kendt for sin smukke gule blomst, som er meget brugt for bien

 Følgende blomster har jeg ikke kunne finde navn eller oplysninger på (de er fundet på en skråning på vej ned mod stranden):

Billede 3) Elm:

Billede 4) Ahorn: 

                                      
                                                                   
                                                                       Billede 5) Rejnfan :

                                                                      Billede 6) Sankt Hans Urt
                                                                    (kan spises/bruges i en salat):

                                      
                     
                                                                        Billede 7) Djævelsbid: 

 Billede 8) potentil:

 De næste 2 billeder er blæretang, som er brumlig med tydelig stillede flydebærer. Skudspidserne indeholder indsænkede frugtlegemer, som producerer kønsceller. De er plukket i vandkanten på stenen ved badebroen.

                                                                 Billede 9) Tang:

                                      
                                      

Planten er en bred, tæt, langsomvoksende busk, som bliver ca. 1 meter høj. Den har mørkrosa blomster og purpuragtige blade, plantes i juni-juli måned i næringsrig veldrænet jord. 

Billede 10) Weigela Florida ´Alexandra´ 

                                      

AFSLUTNING:
Formålet med at inddrage børn i naturen og undersøge dyr og planter er at give børn et forhold og kendskab til dyr og planter. Give dem en større naturforståelse og udvikling af sanser (hvor de kan røre, smage, dufte og lytte) og samtid prøve grænser af. Det fremmer ligeledes udvikling af deres sociale kompetencer, ved at være flere børn med på tur og samarbejde om aktiviteten.
Naturen kan være en bred og spændende rammen for pædagogisk arbejde og give en masse vigtige læreprocesser. Men hele tiden skal læringen være i børnehøjde dvs. i niveau, hvor børnene kan være med.

Didaktiske overvejelser, man bør have med i arbejdet med børn er:
- Hvilke mål er der med aktiviteten, hvilken udvikling og dannelse forventes der af børnene.
- Hvilke forudsætninger og rammer sættes der op (hvordan/planlægning).
- Hvilke metoder, form og indhold tænkes der med aktiviteten.
- Evaluere forløbet og evt. korrigere pædagogisk praksis.
- Begrund og reflekter valgene.

EVALUERING:
Man kan have til formål at evaluere på denne aktivitetet, ved at få børnene til at udtrykke sig æstetisk. De kan tegne dyr og planter, de kan af ler forme/lave dyr, de kan klippe/lave blade af pap, de kan også indsamle dyr og opbevare/passe dem i et akvarie og låne bøger om pasning af dem, og lære/give børn et ansvar i "hvordan holder man dyr".