torsdag den 24. september 2015

Billededokumentation på praksisafprøvning 1 dag













Ny smittemodel - insekthotel:

Smitte-model: insekthotel

Sammenhæng (På hvilken baggrund og ud fra hvilke forudsætninger iværksættes tiltaget):
Hvorfor vil vi vise børnene naturen - kendskab til naturen, ville naturen, afhængige af at behandle dyrerne ordentligt, kendskab til ederkoppen (børnene var mest optaget af den - de synes den var sjov). Hvorfor skal de vide ting om naturen:   
- Give børnene en naturoplevelse ud af huset
- Give børnene mulighed for at komme helt tæt på krible krable dyrerne (snegle, myrer, edderkopper, insekter m.m.)
- Studere insekterne på tæt hold (edderkop, den er sjov at iagttage med dens 8 ben og øjne) for at de skal udvikle en viden om naturens cyklus (vi er alle sammen afhængige af hinanden, har en funktion) de skal ud i naturen og have respekt for dyrerne
stimulere alle deres sanser
- Vi ved hvilke remedjer vi kan bruge, hvordan bor den så den overlever, kan vi se dens 8 øjne og ben, man kan bruge lup til at studere den på tæt hold
- Videre formidle (store etik/lille etik) Natursyn (antropolitiske) UDDYBE

Mål (hvad vil vi gerne opnå med tiltaget):
- At udvikle inkluderende praksisfællesskaber gennem leg og fordybelse
- At børnene kommer i flow (fordyber sig og glemmer alt om tid og sted for et øjeblik)
- At øge den naturlige dannelse og interessen for naturen og insekter

Inklusion - Hvordan bidrager tiltaget 
- Relationer og samspil på kryds og tværs
- At der opstår en mulighed for at børnene kan finde et fællesskab omkring de mere rammesættende aktivitetsmuligheder

Tiltag - hvilke konkrete handlinger vi gør med børnene skal kendetegne tiltaget):
Fase 1:
- Vi tager på Haderslev dam/urtehave, hvor børnene får udleveret spande, med det formål at finde forskellige insekter. Tage dem med hjem - de skal bo i hjemmelavede insekthoteller.
- Studere insekterne på tæt hold
- Personalet lægger video/billeder op på Infoba (Intranettet) så forældrene kan se det

Fase 2:
- Hvad er det for nogle insekter, der bor i vores hotel.
- Børnene og en voksen passer insekthotellet
- Børnene har ansvaret og passer selvstændigt med pasningen
- Sprogligt arbejdes der ud fra Sveins definition på naturfaglige dannelse, med udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og undren
- Vi undersøger hvilke insekter der er i hotellet (ved at kigge i bøger), indfanger dem og nærstudere dem igennem en lup
 - Personalet lægger video/billeder op på Infoba (Intranettet) så forældrene kan se det
- Dyrerne sættes ud i deres naturlige omgivelser (etik)

Tegn - Hvad børnene oplever, hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet:
- Relaterer til hvis børnene ser edderkoppen,
- Interessen/oplevelsen (en dreng siger på vej hjem i bussen at han fangede 1 snegl, en anden fortæller at han fangede en edderkop) = relationsdannelse/oplevelsen sammen >< det fælles tredje/flow
- Sproget kommer i spil, børnene taler på eget initiativ
- Børnene ønsker at være på dammen, flow
- Børnene viser interesse for dyrene, planterne og træerne i Damparken og arbejder ud fra en undersøgende tilgang
- Dagene efter at de viser interesse/undersøger stedet på legepladsen, hvor dyrene sættes ud.
- Fordybelse - sproget kommer på spil, egne erfaringer/andres erfaringer - skaber rum for ny viden kobles på "edderkoppespil", understøtter dem i det de siger/fange deres initiativer/interesser (bibeholde interessen/flow)

Evaluering - hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene, og hvad gør vi fremover:
- Flere tegn på læring efterfølgende
- Hvad kunne vi gøre anderledes
- Børnene indviteres med fokus på børneperspektivet
- Stjernestunder
- Snak om de 5 spørgsmål (børnene får lov at snakke om)
- Evaluering, børnene inddrages og bliver spurgt om følgende spørgsmål:

  1. Hvilke dyr var de sjoveste at finde?
  2. Hvor kan man finde dyrerne?
  3. Hvordan var det at røre ved dyrerne?
  4. Hvordan lever edderkoppen? 
Efterfølgende er der tid til at fortælle historie og stille spørgsmål. Der afsluttes med at synge 2 sange (Mariehønen evigglad, Lille Peter edderkop - (pædagogisk massage), og lave et rim (om snegl)
Personalet lægger video/billeder op på Infoba (Intranettet) så forældrene kan se det.

Fremadrette vil vi i forbindelse med sådan en aktivitet afstemme forventningerne internt i personalegruppen med det formål at vi er enige om at vores tilgang til de forskellige dyr skal være positive og med et respektfuldt sprog. Huske på at vi er rollemodeller og børnene afkoder vores sprog og handlinger.

    tirsdag den 22. september 2015

    Dyreholdsopgave første del

    Anskaffelse af fiskene d.30/8´15

    Diskokugler som hyggebelysning

    Min datters hånd

    Fisken bevæger munden


    Fiskene svømmer stille og tilfreds rundt
    Tilføj billedtekst

    Mine 2 katte kigger forsigtigt og nysgerrig hvad det er

    Naturfaglige overvejelser:

    Fiskene lever og ånder i vand, det anbefales at hvis man har en bovle med 12 ltr. vand skal man max have 1-2 fisk. Den foretrukne temperatur er 20-24 grader. Fisk er nemme at holde, det kræver 1-2 timers pasning 1-2 gange pr. månede. (Litteratur: www.soehesten.dk)

    Fiskene får føde ca. hver 3. dag, de lever af små bitte fiskepiller, som er med til at gøre vandet beskidt. De kan klare op til 14 dage uden mad i ferier, og man skal være opmærksom på at for meget mad kan ende i døde fisk. (Guldfisk, Peter Stadelmann, s. 43)



    Guldfisken er en fredelig fisk, der ikke generer eller jagter andre fisk, den vil gerne have selvskab af andre fisk (dog er der nogle fiskearter der ikke er gode sammen, men det kan man rådføre sig om i butikken). De er aktive om dagen og slapper af om natten. De bliver op til 5-6 cm og max 9 cm. Hunnen er let at skelne da den får op til 4 cm lange læggerør, mens den meget farveprægtige han får noget udslet omkring munden i legeperioden. (jeg kender dog ikke kønnene på de 2 fisk jeg har lånt, for det ved ejeren ikke). (Guldfisk, Peter Stadelmann, s. 14)

    Rengøring er forskelligt hvornår man gør det, jeg har gjort rent ca. hver uge, fordi jeg synes det hurtigt kommer til at blive beskidt. Man kan indvistere i et ilt filter som koster 100-130 kr (alt efter hvad man vælger). Se billede.

     Et ilt filter/luftpumpe trykker luftperler ud gennem en udstrømmersten og man opnår cirkulation i akvariet. Det er med til at rense vandet og med til at fiskene bedre kan ånde. Dette akvarie jeg har lånt, har dog ikke et iltfilter. (Kilde: Manden i Tantes Have)


    Fiskene fanges med denne lille si

    Rengøring af akvarie

    Jeg holder dem i hænderne inden de kommer videre (det var MEGA grænseoverskridende)
    Så svømmer de atter rundt i et rent basin


    Tegning af akvariet og fiskene


    Kredsløbet:

    Processen begynder med at fiskene får fodder og derefter udskiller affaldsstoffet (ammoniak, der er giftigt for dyr og planter, ved at lede "affaldsvandet" gennem et biofilter med nedbrydende bakterier omdannes ammoniakken til nitrit og nitrat (plantenæringsstoffer) som planterne kan udnytte.  (Guldfisk, Peter Stadelmann, s. 148-149)



    tirsdag den 15. september 2015

    Praksisafprøvning - Smtte-model, Gitte og Jannie

    SMTTE-MODEL:




    Sammenhæng:

    At børnene får en forståelse for naturen herunder vægtforskelle. At naturens materialer har forskellige alt afhængig af hvad vejer forskelligt, forskellen mellem tungt kontra let. Børnenes sanser og motoriske kompetencer udvikles gennem naturen herunder de mange indstyk den indeholder. Naturen er en kæmpe legeplads og det er kun fantasien der sætter grænser for den uanede muligheder den tilbyder i pædagogisk praksis. 

    Mål:

    At børnene får en forståelse af naturens materialer vejer forskelligt, at de lærer udtrykkene tung/let, (at sproget kommer i spil/de benævner begreberne) hvad det vil sige at noget er tungt - Hvad vil det sige at noget er let.
    At de styrker kropslige og sansemæssige billeder af naturen. 
    At de opnår tryghed og tillid i forhold til naturens omgivelser samt opnår et bredere kendskab til naturen og dennes miljø (styrke børnenes hukommelse) og danner gode relationer børnene imellem hinanden. 
    At opnå kreativ udfoldelse på eget initiativ.

    Tiltag:

    Tage kontakt til institiutionen Blomsterhaven omkring aktiviteten samt fastsætte datoer. 
    Have produceret en vægt til at veje de forskellige materialer ved Haderslev dam.
    Uddeliger arbejdsopgaver i forhold til aktiviteten - hvem gør hvad
    Bage kage og boller

    Tegn:

    At børnene på egen hånd og eget initiativ udforsker naturen på egen hånd, gerne i grupper, så de kan udveksle erfaring med hinanden, indgå i dialog med hinanden omkring de fundne materialer.
    At de er aktive samt er i "Flow" (fordyber sig i aktiviteten og glemmer alt om tid og sted). 
    At   de får forståelse for udtrykkene - tung/let herunder vægtforskelle.
    At børnene viser interesse, er undrende og spørgende og opnår en god kommunikation imellem hinanden.
    At de formår at arbejde under faste rammer og struktur (vores rammesætning). 
    Tage fotos samt videofilme forløbet i henhold til at studere gruppens tegn på læring, udvikling og trivsel.

    Evaluering:

    Vi evaluerer undervejs i forhold til de tegn børnene udviser.
    Observerer "her og nu oplevelser/a-ha oplevelser".

    Slutevaluering, hvor børnene inddrages i processen - hvordan de har oplevet forløbet herunder godt og skidt, så de oplever, at blive medinddraget samt føle ejerskab. 

    Praksisafprøvning - Læreplanstemaer, Jannie og Gitte

    Læreplanstemaer:

    I 2008 blev der ved lov (dagtilbudsloven) indført pædagogiske læreplaner på daginstitionsområdet.

    Læreplanerne skal opfylde følgende temaer:

                                1) barnets alsidige personlige udvikling                                                                                                   2) sociale kompetencer
                                3) sprog
                                4) krop og bevægelse
                                5) naturen og naturfænomener
                                6) kulturelle udtryksformer og værdier      
           
    Kilde: Hjemmeside: www.bupl.dk, pædagogiske læreplaner   

    I vores praksisafprøvning tager vi udgangspunkt i 5)   Naturen og naturfænomener                                      

    Praksisafprøvning - Institutionen Blomsterhaven, (Gitte og Jannie)

    Praksisafprøvning:

    Vi har valgt praksisafprøvning frem for at deltage i naturfestivallen, vi har taget kontakt til Blomsterhaven, Solsikkevej 4 A, B og C, 6100 Haderslev. En integreret daginstitution, der huser børn i alderen 0-6 år. De har bevidst inddelt børnegruppen herunder deres læreplaner i alderen 0-3 år og 3-6 år. Grunden hertil er, at hver aldersgruppe har vidt forskellige behov i forhold til trivsel, læring og udvikling.

    Instutionens værdigrundlag:
    Legen (relationer) skal være i centrum, da det er derigennem barnet får muligheder for at bearbejde oplevelser og erfaringer. Det er vigtigt at barnet lærer i eget tempo (individuelt) og derved opnår en social forståelse. 

    Børn har brug for:
    • Tid 
    • Nærvær
    • Sammenhold
    • Hver dag mærke, at man har betydning
    - Så det i den "gode" institution synes børnene ikke, at dagene er lange.
    - Der er plads til, at man kan være sig selv.
    - Der er plads til at være anderledes.
    - Plads til at gå sine egne veje.
    - Plads til at blive begunstiget.
    - Plads til at være ude af sig selv.
    - Plads til at være sammen. 

    Vi har været til møde i Institutionen omkring vores praktikforløb, der tager udgangspunkt i følgende læreplanstema:  5) Naturen og naturfænomener.

    Vi blev taget rigtig godt imod, da de var bagud i forhold til ovenstående læreplanstema. Vi har fastsat dato omkring aktiviteten d. 23/9 (afholdelse af aktivitet - afsat 3 timer) og d. 24/9 (afsat 3 timer til evaluering sammen med børnegruppen).

    Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at finpudse vores smtte-model, samt følge op på de igangværende billag.

    Endvidere har vi afsendt samtykkeerklæring till børnegruppens forældre, som giver os tilladelse til at tage billeder samt videofilme børnene under forløbet (er uddelt til forældrene).




    mandag den 14. september 2015

    Dyreholdsopgave


    Dyreholdsopgave: 

    ALT forsvandt fra min blog d.21/9 billeder, og naturfaglige overvejelser som jeg havde skrevet ned fra d.30/8 til d.21/9 hvor jeg lige har skrevet en hel smørre omkring kredsløbet. PISSE ØV.

    Den ene fisk dør d.18/9, jeg får fortalt at den var købt sammen med 2 andre fisk som er døde, fisken var gammel. Min rolle har været at fodre den, jeg har formentlig desværre givet den for meget mad, hvilket kan være årsag til at den er død. Den levede i et vand uden filter, hvilket ikke er godt for fisken. Da den ikke får nok ilttilførsel uden iltfilteret.

    Billede af fisken der er død og vandet, der var meget snavset og lugtede grimt.




    NATURSYN:

    Handler om vores holdninger til naturen, og hvordan man vælger at behandle og bruge naturen udfra vores habitus. Hvilke holdninger og opdragelse man er vokset op med, og hvilken etik og moral man har til naturen. (Edlev, 2008, s.269)
    Jeg valgte at holde fisk, fordi den er rolig og svømmer tilfreds rundt. Den har ikke det store aktivitetsniveau, da den svømmer, spiser og hviler (kort sagt).
    Der er tre  forskellige natursyn: det antropocentriske natursyn det zoocentriske natursyn og det økocentriske natursyn. Mit dyrehold hører til i det zoocentriske natursyn, da der er sikret dyrevelfærd og fiskene har fået mulighed for livsudfoldelse (med det der kunne tilbydes i det lille akvare). Fiskene er blevet behandlet med respekt, blevet passet som de skulle. Der er blevet draget omsorg for fiskene og kunne ALDRIG drømme om at spise fiskene. (Edlev, 2008, s.276-277)

    PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER:

    - Brugergruppe kan være både børn og voksne, dog vil jeg sige at hvis det er børn fra 0-5 år skal fiskene være under opsyn med børnene, så de ikke ubevidst kommer til at gøre skade på dem. Fiskene skaber ro og velvære og er flotte at iagttage, så brug af fisk på institutioner med psykisk syge borgere kunne være til stor gavn.
    - Pædagogisk forløb, min datter på knap 3 år var med til at hente fiskene, indstallere dem på plads. Har været med til at fodre dem, stikke hånden ned i vandet, haft fisken i hånden da akvariet skulle renses. Alt sammen med reskekt for fiskene.
        I henhold til "Lov om social service" skal børnene have en mulighed for at udforske deres                 omgivelser og have forståelse for samspillet med naturen. Der skal udarbejdes pædagogiske             læreplaner, som sikrer kendskab til naturen og dens fænomener. (læreplanstema 5). Den pædagogiske læreplan             sikrer børns læring og udvikling ud fra 6 læreplanstemaer: 
                                                     
                               1) barnets alsidige personlige udvikling                                                                                                    2) sociale kompetencer
                                3) sprog
                                4) krop og bevægelse
                                5) naturen og naturfænomene
                                 6) kulturelle udtryksformer og værdier     

    - Pædagogens rolle,  er at gøre børn mere miljøbevidste i arbejdet med miljøet og give dem et bredere kendskab til naturens og dyrenes opvækst (herunder fiskene), samt lære dem at håndtere natur og miljø på respektfuld vis. At give børnene et ansvar for pasning af dyrene. Det er vigtigt at JEG er nysgerrig , aktiv handlendene og inspirerer børnene, samt lærer dem nye færdigheder og er imødekommende overfor børnenes spørgsmål. Det er mit ansvar at anskaffe dyret, passe det, fodre det, rengøre akvariet og bortskaffelse af den døde fisk.

    REFLEKTIONER AF EGET UDBYTTE AF DYREHOLDET:

    Ny viden: Jeg har fået en viden om fisken, hvordan den lever og fungerer, svømmer rundt (sammen med den anden fisk), hvordan den spiser. Hvilke forhold den trives bedst i (med/uden iltfilter). Hvordan kredsløbet fungerer:
     Igennem bogen "Guldfisk af Peter Stadelmann" og et personale i Tantes have fået et bred viden om guldfiskene. Fået koblet teori/begreber på igennem "Natur og miljø i pædagogisk arbejde af Lasse Thomas Edel".
    Jeg har lært hvilke konsekvenser det kan have når en fisk dør, hvilke årsager der kan være til det. 

    - Etiske spørgsmål, dyreholdet giver anledning til at arbejde pædagogisk med, hvordan man etisk forsvarligt passer en fisk - tager ansvar for dels pleje. Hvad der er rigtigt og forkert. Hvilken viden har man opnået, og hvilket syn har man på dyret. Er fisken ulækker eller hvad tænker børn eller hvad tænker man selv. Det handler om at give børnene en ansvarsfølelse, at skulle varetage fiskens behov (sørge for at det får mad, at buret bliver renset, at der er tilstrækkeligt vand de kan færdes i, og derved opnår en dyre etik.

    - Gode oplevelser, jeg har rykket nogle personlige grænser ved kortvarrigt at røre og have fisken i min hånd. Jeg har det ikke godt med at røre ved jord, dyr (snegle, krapper m.m.), sand osv. Det er derfor grænseoverskridende at have gjort det. En anden ting, synes jeg at det er behageligt at "have" fisk, de er rolige, smukke og svømmer generelt bare afslappet rundt, hvilket har en positiv indflydelse på mig. Jeg har personligt overvejet at anskaffe mig et lille akvare (med ilt og levende planter m.m.) men nu må vi se. 

    Videopræsentation:



                                                        

    onsdag den 9. september 2015

    Biotop 2. del - Tilrettelægge, gennemføre og evaluere 6 pædagogiske aktiviteter i uderum:

    Definition på begrebet natur (Natur og miljø i pædagogisk øjemed s.24):


     En naturoplevelse er et sanseligt møde med omverdenen, hvor ens følelser og nysgerrighed    aktiveres på en særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, man er optaget af. 

    Mennesket lever af naturen på den måde at sol, regn, jord og planter er med til at skaffe os føde.




              1. aktivitet) Besøgt Odense Zoo, hvor der var en ged der var drægtig, børnene skal tegne den.

                                               


    Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag dette besøg og dette billede, det er først og fremmest mødet og kendskab med flere forskellige dyr. Iagttagelse på hvordan børnene evner at behandle dyr.  Målet er at give børnene en viden om, hvordan geder lever, hvordan de bor, hvad de spiser, hvordan de bliver drægtig og hvordan geder ser ud når de er små (billede 2). Snak om store og små dyr. Til slut kan børnene lave en tegning af den drægtige ged og tale om dagen og de oplevelser, børnene har fået. Få dem til at fortælle deres kendskab til små og store dyr.

                                                         Biotop tegning (venstre foto af geden):


          2. aktivitet) Indsamling/tage foto af store og små sten, samt måle og veje dem,                                                              og snakke om, hvad de kan bruges til.



           A)  Firkantet sten                                                                         B)  Rund sten


    Børnene kan være med til at tegne på stenene, og de store sten kan bruges i akvarie, så fiskene svømmer i hule (som på billedet)
                                                                                      

              
    Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal indsamle/indhente viden på forskellige former og størrelser på sten, og give børnene kendskab til størrelses forskellen på sten (lære dem begreberne "store" og "små" sten). Måle og veje stenene (de små), for til sidst at lave et æstetisk forløb, hvor børnene kan male på stenene og tage dem med hjem til deres forældre. Ligeledes besøge en dyreforretning med focus på dyr der lever i vand og se hvordan de bruger sten til dyrerne.

    3. aktivitet) Indsamling af planter, snak om det indsamlede, farver og hvad det kan bruges til

       A) Mosebølle (BLÅ)

                                  B) Hyben (RØD)                                                                 

    C) Sodaurt (GRØN):   

    D) Sodaurt (GUL):


    Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal lære om planterne (de planter vi beskæftiger os med), planternes betydning, altså hvad de kan bruges til, lære farverne at kende, det er relevant for børn (4-6 årige) at vide hvad, man kan bruge planterne til, for at blive bevidste om naturen. Farver er generelt vigtige at vide/lære så de kan betegne, lære og genkende farver på blomster<> legetøj m.m. Billede C & D hvorfor samme plante kan have 2 forskellige farver, hvor/hvordan de begge 2 var plantet fra.

    Målet er at give børnene et større kendskab til planterne, ved brug af sanserne (se, røre, smage og lugte) og derved eksperimentere med planterne. Bruge farvebegreberne, printe et billede ud i sort/hvid og male med farverne på tegningen og snakke/evaluere på aktiviteten.

      



    4. aktivitet) Besøge "Tantes Have" med fokus på dyr og planter i vand.

                                         
                                                  En stor skildpadde:



                                                                           


    Guldfisken: 


                                               Plastikfisk (som jeg troede var en rigtig fisk)..... HA  HA


    En meget flot og farverig fisk (jeg har glemt navnet på):


    Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag denne aktivitet, er at børnene skal se de forskellige dyr (fisk & skildpadder) der lever i vand, lære om, hvordan man holder fisk, hvad det kræver og hvad de spiser. Det er min opfattelse at børn elsker dyr og gerne vil lære dem at kende. Min datter på snart 3 år vil rigtig gerne holde fisk, hvilket hun også har prøvet. Der er også noget lære for børnene ift. følesansen, hvordan bløde dyr føles at røre ved (katte og kaniner), hvordan tørre dyr føles at røre ved (en skildpadde) og hvordan glatte dyr føles (fisk). Der er ligeledes en læring i at børnene skal tage ansvar for et dyr, behandle det med respekt og lære at have omsorg for et væsen.

    5. aktivitet) Børnene skal FRIT have focus på det, der optager dem i naturen, indsamle/tage billeder af det valgte




                                                   

    A) Spor i sandet, hvor der på billede 1 illustrerer vådt sand, hvor der har løbet vand og lavet et spor (en revne fra vandet). Billede 2, som viser spor af det fineste tørre sand (spor op ad en bakke). Billede 3, hvor der er tydelige dyrespor fra en hund.   Billede 4, hvor der kan eksperimenteres med skoafprøvning i sandet,



    Rådyr
    Larve

    Svamp


                                                                        Bille

    Grandkogler

    Muslingeskaller, grandkogler, siv, gren fra grankogletræet
                                                          
    Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag indsamling af fri "natur", er at børnene selv får lov at bestemme, hvad de skal, og får en oplevelse, hvilket er en vigtig betingelse for læring. Deres opmærksomhed er størst, når de selv er aktivt handlendende, sansende og deltagende i deres fund. Min rolle vil være støttende og jeg vil dele barnets begejstring, når det møder en bille, et rådyr, en larve m.m. Jeg vil sætte mig på hug i børnenes øjenhøjde og opleve naturen med dem på deres betingelser, være nysgerrig, aktiv, interesseret, opmuntrende, inspirerende, medopdagende, eksperimenterende og undersøgende.
       Barnets udvikling fremmes af succes, og det får de ved selv at opdage dyr eller de planter, de er optaget af, og møder anerkendelse hos pædagogen og i dette tilfælde mig som studerende, dette er vigtigt så barnet kan bevare interessen, lysten og motivationen ift, at opdage og undersøge naturen. Børnene skaber læring udfra de ting de selv skaber, personalet kan iagttage og følge børnenes initiativer.
      
    6. aktivitet) Lav en æstetisk aktivitet, hvor jeg sammen med børnene bygger en båd af siv


    Den ene siv båd har ikke balance, så den kan holde sig oprejst





                                                                                                                          
    Her med en let hånd holder den sig stående'


    Den pædagogisk-didaktiske overvejelse bag den æstetiske aktivitet, er at være kreativ  i børnehøjde med naturens redskaber. Jeg kan med min personlighed være åben overfor nye udfordringer og ideer (denne sivbåd), der kan medvirke til at børnene får en varieret, alsidig og positiv oplevelser, og ved at vi er i "flow" omkring den æstetiske aktivitet, har vi fokus på det fælles tredje = processen omkring sivbåden.

    Jeg kan iagttage børnene, hvor gode de er til at se og lytte til, hvad jeg gør, hvordan deres interesse, initiativ, engagement, handlelyst og finmotorik er, når de bygger båden. Jeg kan lære dem lidt efter lidt  at blive gode til at observere. Jeg vil reagere på børnenes kommentarer, spørgsmål og glædesudbrud. Ros dem i deres proces og lyt til det, de fortæller om deres proces, produkt og oplevelser.


    Hvorfor er natur og didaktik vigtig??

    Det er vigtigt at børnene får nogle glade og positive oplevelser, der kan udvikle deres forhold til naturen, så de kommer til at holde af den. Udemiljø giver mindre støj (åben himmel) og er mindre stressbelastet (mere plads og frirum). Det kan være at høre vinden suse i trætoppene og se kornet bevæge sig i vinden (sansemæssige oplevelser), det kan være at bygge hule i skoven med sine venner (opbygge sociale relationer), kravle på træstubber (styrke motorikken/få kropslige erfaringer) spise madpakker i skoven, lede efter dyr i den rådne træstamme, gemme sig i skoven og lege fange, fange fisk, rense og spise den, snitte en pind (tale om filmen Emil fra Lønneberg).  Desuden er læren omkring miljøet vigtig, hvordan man håndterer affald og spildevand, så man værner bedst om naturen. 

                 I henhold til "Lov om social service" skal børnene have en mulighed for at udforske deres                 omgivelser og have forståelse for samspillet med naturen. Der skal udarbejdes pædagogiske             læreplaner, som sikrer kendskab til naturen og dens fænomener. Den pædagogiske læreplan             sikrer børns læring og udvikling ud fra 6 læreplanstemaer: 
                                                     
                               1) barnets alsidige personlige udvikling                                                                                                 2) sociale kompetencer
                                3) sprog
                                4) krop og bevægelse
                                5) naturen og naturfænomener
                                6) kulturelle udtryksformer og værdier                                                             

                                                                       
              Didaktik handler om at undervise og reflektere over mål, indhold og metoder. Dvs.
              min planlægning af læring, hvad (dannelse, faglighed og læreplan), hvor der reflekteres                    over teori og praksis med særlig fokus på formål, mål, indhold, metoder, dokumentation og               evaluering. hvordan (rammer, samværdsformer og undervisningsmetoder) Den læring         
             skal gives videre til   barnet. 
    Pædagogens didaktiske kompetence vil sige evne/kunnen, hvad skal barnet lære f.eks. udfra pædagogisk aktivitet "at være i skoven" og hvordan via læringsstile, skal barnet lære at begå sig og hvorfor, hvad vil jeg have ud af det her vil jeg gøre brug af smitte-modellen som er en cirkulær didaktisk model).
    Smitte-model: "at være ude i naturen". Hvad vil jeg opnå med børnene ved at være ude. De er ude i naturen og får frisk luft, nye imput, nye dufte, nye lyde andre muligheder for fri leg, de får frit spil i uderum til at eksperimentere med deres kunnen og evne, de får mulighed for at bruge naturens materialer i deres leg, får brugt deres sanser ved at røre ved sandet. På træstubben får de lov at balancere og kravle, hvilket styrker deres motoriske og kropslige færdigheder. Aktiviteten skal have til formål at børnene bliver bedre til og bidrager til deres læring.